Pages

28 October 2012

Hyggelig weekend

Her har vi haft en rigtig hyggelig og afslappende weekend. Vi har været i skoven, besøgt Isabella Smiths butik på Hessede hovedgård, spist krydderkage, rettet 62 læse og stavetest og selvfølgelig broderet lidt. De sidste to ting er det nok mest mig der har lavet.

Gaver fra mine søde kæreste:) Han købte dem til mig hos Isabella smith.

Dejlig juleagtig krydderkage. Glæder mig SÅ meget til det bliver jul.

Håber også I har haft en god weekend.

Anne

26 October 2012

Fredag aften

Så blev det endelig weekend. Ligger her på sofaen med vældig ondt i maven. Skulle have været til broderi, men sådan blev det desværre ikke. Men lidt hyggeligt er det nu alligevel. Her er lidt stemningsbilleder fra min aften.

Dej sat til hævning. Så vi kan få lækkert brød i weekenden.

Det første billede er hylden over vores sofa, hvor lyskæden giver et rigtigt hyggeligt lys. Tænder den hver dag når det er ved at blive mørkt.

Det næste billede er af smukke roser og mine yndlingslysestager.

Lækker kage min kæreste har bagt.

Et lille strikketøj i blød merino uld. Det skal blive en cardigan til den lille baby, der er skyld i at jeg er strandet på sofaen i dag:)

Anne

 

20 October 2012

Efterårshygge

Var hjemme hos mine forældre i går. Jeg fik samlet æbler, pærer og plukket blomster. Jeg prøvede også at lave et hjerte ud af de her røde bær, men det var bestemt ikke let. For det første var de temlig svære at lave hul i, måtte bruge både hammer og søm og for det andet tror jeg de rådner, så det hele må smides ud. Men hyggeligt var det:)

Anne

17 October 2012

Efterårsferie

Så er det blevet tid til at holde efterårsferie. Vi har begge to ferie og nyder det i fulde drag. Vi har været et par dage i Frederikshavn og besøge min mormor. Det var rigtig hyggeligt med massere af snak og god mad. Vi var også en tur i Nordsøens oceanarium, hvor vi blandt andet så tre klumpfisk.

Efter vi er kommet hjem har vi bare ordnet nogle små ting i lejligheden, ordnet have, plantet blomster om og jeg har drukket kakao af min nye kop.

Ud over den meget fine kop har jeg også købt/fået et par andre ting som jeg vil vise frem en af dagene.

Håber I alle nyder efteråret, ferie eller ej.

Anne