Pages

29 June 2014

Næsten ferie








Weekenden har været rar, rigtig rar. Anton og jeg tog ned til mormor og morfar fredag efter arbejde for at hygge og slappe af. Anton har som sædvanligt brugt al sin god tid på at være ude og "arbejde" sammen med mormor og morfar. Der er jo sten der skal samles, en ny fin rød trillebør med tilhørende skovl, kost og rive der skulle bruges og en bedste ven (hunden) der skulle kastes bold med. Jeg benyttede tiden til at male vores efterhånden ikke særligt nye spisebord. Jeg købte det for nogle måneder siden af en fra mødregruppen, den røde farve passede ikke lige i indretningen, så nu bliver det malet i en lys grå. Et stort projekt da det udover at skulle slibes også skal males fire gange!! Men jeg elsker det og tror det bliver helt perfekt.
Jeg bagte også en lækker roulade med flødeskum, lemoncurd og jordbær...MUMS... Vi spiser i det hele taget massere af jordbær, kirsebær og ærter. Min far og jeg prøvede også at lave grillpølser, et ret sjovt og også vellykket projekt.

23 June 2014

Hverdagsglimt


Anton har fået fine nye krus og skåle fra Søstrene Grene.

 Aftnerne går med at strikke denne trøje til Anton. Den er strikket i bomuldsgarnet Mandarin petit. 


 Lækker lækker tapas med en af mine bedste veninder.

Is og jordbær må der til. Især jordbær bliver der spist i rå mængder. Anton ELSKER dem:)

09 June 2014

Pinsen






Pinsen har stået på afslapning og forberedelse til min fødselsdag næste weekend. Jeg har bla. bagt lagkagebunde og lavet rabarbersaft af tre kilo rabarber. Er blevet helt vild med rabarbersaft, især blandet op med iskold danskvand. Ellers har vi bare spist lækker mad. Favoritterne var tapas og minipizzaer på grillen. Anton har hjulpet mormor og morfar med at ordne have og bygge hønsegård. 
Det nederste billede er af en kæmpe stor rødbøg der står i mine forældres have. Den er så smuk, håber virkelig at vi skal sidde under den til min fødselsdag. Så godt vejr på lørdag ønskes:)

03 June 2014

Blomster og en smule om indretning.

Blomsterne her er fra min mors have. Vi har altid friske blomster her hjemme. Enten fra haven eller købt på torvet. Min veninde og jeg har en fast tradition med at tage på torvet onsdag eftermiddag og købe blomster. Det er så hyggeligt - også når man kommer hjem og rydder op og finder ud af hvor man vil have blomsterne. Billederne viser de blomster vi har lige nu. Som I kan se er vores indretning et mix af nyt og gammelt. Jeg elsker at ind-rette og finde på nye løsninger. Har en hel del projekter jeg skal have ordnet i sommer-ferien.






01 June 2014

Rabarbersaft






I dag har jeg lavet rabarbersaft. Jeg elsker hjemmelavet saft og jeg elsker rabarber, så tænkte at det måtte prøves. Opskriften er fra bloggen Valdemarsro - en virkelig god blog. Har lavet mange af hendes opskrifter efterhånden og været yderst tilfreds med resultatet hver gang. Sådan gik det også denne gang. Den er fantastisk god den saft. Rigtig fin med sin sarte lyserøde farve og de sorte prikker fra vaniljen. Har planer om at servere den til min fødselsdag, med en sød hvidvin og isklumper.