Pages

24 February 2015

Fødselsdag

I weekenden holdt Anton og jeg fødselsdag for min søster. Vi havde købt et fad fra Muubs og en smokey Joe Weber grill til hende. Begge gaver faldt heldigvis i god jord. Vi fik lækker sushi og en fantastisk dessert. Det var iskold pærersuppe med chokoladeparfait. Det var en super hyggelig aften.

 

20 February 2015

Flere ferieglimt

 Der bliver lavet meget lækker mad i denne ferie. Det er den bedste måde at slappe af og hygge på. Jeg har den fineste medhjælper der både kan skrælle, rive, røre og fylde kartonen med mel med vand.  

 Her er det ovnkartofler, panerede torskefileter og rødkål/gulerodssalat.


Langsom morgenmad med pandekager, boller, smoothie og Rasmus Klump på ipaden. Det er livet!



Vi trænger til nye puder i køkkenet, så jeg er gået i gang med en patchwork stjerne. Stoffet er en gammel kjole og gråt lagenlærred.

 Lidt arbejde er det også blevet til, men det er lige til at klare når det foregår i de bedste omgivelser og involvere både kage, te og jordbær.

 Eftermiddagsmad til sultne små maver. 

Det kræver jo en del energi at splitte hele lejligheden ad. Men hvor de dog hyggede sig de to små rødder.

17 February 2015

Ferieglimt











Vi begyndte vores vinterferie med fastelavn både i vuggestuen og på mit arbejde. Jeg sendte verdens sødeste lille kat afsted -stolt og glad var han. Jeg har spekuleret noget over hans udklædning, da han er en bestemt lille herre, der ikke sådan lader sig klæde ud. Så endte med at købe en sort t-shirt plus gamascher og så tegne og sy et kattehoved til trøjen og en lille hale til at sy på bukserne. Det faldt heldigvis i god jord og kunne han selv vælge havde han ikke haft andet på lige siden.
Nu har vi jo så ferie og det er en ferie uden de store planer. Vi spiser langsom morgenmad med nybagte boller og smoothies, bygger huler, leger med klodser og slapper af. Det er ganske tiltrængt og rart. Vi har selvfølgelig også et par aftaler med søde kollegaer, veninder og en moster der skal fejres. Måske jeg også er nødt til at bage nogle flere fastelavnsboller. Det er de bedste glutenfri fastelavnsboller jeg nogensinde har bagt. Opskriften er fra bloggen gladundengluten.dk, hvis nogle skulle være interesseret.