Pages

29 January 2013

Store bagedag

I dag har jeg bagt pizza, pølsehorn og rugbrød. Trængte til at få fyldt min fryser op med forskelligt slags brød. Det hele er bagt med glutenfrit mel, da jeg ikke kan tåle gluten. Derfor er det også rart at have noget på lager, da jeg ikke bare kan gå i supermarkedet og handle ind.

Jeg kan heldigvis rigtig godt lide at bage, så det er ren hygge og afslapning for mig at bruge et par timer på det en gang imellem. At det skal være glutenfrit er en ekstra udfordring, som til tider godt kan være lidt træls. Men 9 ud af 10 gange bliver det trods alt godt.

Anne

 

27 January 2013

Hyggelig weekend

Har haft en rigtig rar weekend med besøg af de allerbedste veninder fredag og besøg hos mine forældre fra lørdag til søndag.

Jeg har spist god mad. Blandt andet brownie/cheescake med hindbær og rigtig lækker gryderet med oksekød, svampe og rodfrugter.

I dag har min mor og jeg været ude at shoppe lidt. Jeg fik de fineste strømper fra Noa Noa af min mor og købte selv en silkebluse for meget billige penge:)

Resten af dagen skal jeg bare slappe af, strikke, se håndbold og spise rester. Ikke nogen dårlig afslutning på en hyggelig weekend.

 

Anne

 

07 January 2013

Nyt design

Så er der kommet et nyt design på Finurligheder. Er rigtig godt tilfreds med det. Min søster har hjulpet mig med at lave det. Tak for det:)

Billederne er nogle der har været bragt på bloggen før. De to med broderi er ting jeg har broderet på broderiskolen. Synes selv, at det er de fineste to ting jeg nogensinde har broderet. De to andre billeder er valgt ud fra deres farve og fordi jeg mener de udtrykker stemningen på Finurligheder rigtig godt.

Lige et stemningsbillede fra i eftermiddag. Ligger på sofaen med rigtig ondt i ryggen. Har været til fysioterapeut. Tænk at det kan gøre så ondt, at få stukket en lille nål i huden. Håber det hjælper.

God aften til alle.

Anne

 

04 January 2013

Fredag

Så blev det weekend. Har kun været på arbejde i dag og i går, det er egentlig en ganske god længde på en arbejdsuge:) Weekenden er begyndt ganske hyggeligt med lidt udsalgsshopping til vores kommende lille dreng. Tror nok han skal ende med at blive en velklædt lille fyr:) Det er bare så hyggeligt at gå og købe ting til ham og gøre klar til han bliver født.

Fik også den fineste gave af min veninde den anden dag. En Kay Bojesen garder. Cubus lysestagen fik jeg af min søde kæreste i julegave.

Nu sidder jeg i sofaen og slapper af med Chai latte og strikketøj. Er ved at strikke en lille cardigan.

Ingen dårlig begyndelse på en weekend. Senere skal jeg ned til mine forældre, hvor jeg skal tilbringe resten af weekenden. Skal underholde min lillesøster, som er blevet operert i foden.

Håber I får en god weekend.

Anne

 

01 January 2013

Nytårsaften

Rigtig godt nytår:) Håber I alle kom godt ind i det nye år og havde en fantastisk aften.

Her var vi tre stk. Det var rigtig hyggeligt med masser af god mad og guitar spil. Til forret fik vi lakseroulade med rejer. Til hovedret ovnbagte rodfrugter, oksemørbrad, salat og sovs. Til dessert fik vi chokoladeis med frisk ananas og granatæble. Rigtig lækkert.

Da klokken slog tolv fik vi selvfølgelig champagne og hjemmebagt kransekage.

Elsker at gå og gøre klar til sådan en hyggelig aften. Det er så hyggeligt at lave mad, anrette den og pynte op i lejligheden.

I laver vi så absolut ingen ting. Jeg er standet på sofaen med alt af nødvendighed inden for rækkevidde. Altså blade, bøger, strikketøj og ipad:)

Håber I får en rar aften.

Anne