Pages

03 March 2014

Mormors fastelavnsboller

Min mormor bager de bedste fastelavnsboller i verden. Hun er faktisk vildt god til at bage det meste. Selv glutenfrie kager og brød til mig, er hun vildt god til at bage. Sidst vi havde besøg af hende bagte hun så glutenfri fastelavnsboller til os. Med remonce, chokolade og syltetøj. Uhmmmm....

 

01 March 2014

Dukkeseng

Antons beste ven Monique fylder et år den 3. marts, så vi var inviteret til hendes fødselsdag i går fredag. Hun er meget glad for hendes dukke, så vi ville gerne give hende en dukkeseng. Jeg fandt denne her gamle seng i en genbrugsbutik.

Moniques mor vil gerne have lilla som farvetema på hendes værelse, så derfor købte jeg noget lilla maling og malede den. Stoffet til sengetøj købte vi i Stof og Stil. De har så meget lækkert stof for tiden. Også til drenge. Anton var meget hjælpesom med at putte fyld i sengetøjet. Han er blevet så god til at hjælpe og efterligne de ting jeg gør. Det er så hyggeligt, men også lidt vildt at han allerede er blevet så stor.

Det færdige resultat, som jeg endte med at blive ret tilfreds med. Anton var også ret tilfreds med den, hans bamser har sovet i den hele ugen. Så må nok hellere finde en mere og sætte i stand til ham.

Her er den klar til den lille fødselar:) Min lille kunstner havde tegne kortet. Han elsker at tegne, tror han synes det er lidt spændende at sidde hos mor og få lov at bruge mine farver og blyanter.

Monique og hendes mor blev rigtig glade for den, så det var dejligt. Det er jo altid lidt spændende, når man har en gave med der ikke kan byttes:)