Pages

25 June 2012

Kaffevarmer

Min dygtige lillesøster er lige blevet bachelor i geografi. Det skulle selvfølgelig fejres med gaver og god mad. Hun havde i længere tid ønsket sig en stempelkande, så det fik hun. Sådan en kande har jo som bekendt brug for lidt hjælp til at holde kaffen varm. Derfor måtte jeg straks i gang med at sy en kaffevarmer.
Jeg valgte at sy den i to lag koksgrå uld. For at det ikke skulle blive alt for kedeligt syede jeg et "mønster" med gul zig-zag.
Billedet ville af mærkværdige årsager kun vende den vej:(

Staferede de to lag sammen hele vejen rundt i kanten. Satte tryklåse i og syede lidt mønster på midten.
Det færdige resultat, som jeg endte med at blive helt tilfreds med.

Anne

21 June 2012

Glimt fra hverdagen

Lige lidt billeder fra de sidste dage. Der er blevet lavet massere af mad, været på lejerskole og sådan helt generelt bare hygget:-)

Anne

15 June 2012

Min fødselsdag i billeder

Dagen begyndte med morgenmad på sengen og en meget fin gave fra min ret så søde kæreste:-)
Så cyklede jeg på arbejde hvor både 4. og 5. klasse holdt fødselsdag for mig. De havde bagt kager, købt/lavet gaver og pyntet fint op med flag og balloner. 5. klasse havde endda skrevet en sang til mig. Det er ret så overvældende og sødt at de gør alt det for en. Men det bedste er at se den glæde og forventning der er i deres ansigter når man kommer ind i klassen.
Er virkelig heldig at have sådan nogle søde børn:-)

Om eftermiddagen mødtes jeg med min mor og mormor på Køge Museum. Vi skulle se udstillingen vi har der fra broderiskolen. Inden vi gik hjem spiste vi lækker is. Mine favoritter er hindbær og hyldeblomst.
  Om aftenen kom min familie og spiste kylling med citron, smør, hvidløg og salvie. Dertil var der salat og nye kartofler. Til dessert fik vi jordbærlagkage med hyldeblomst.
Alt i alt en virkelig dejlig dag. Laver et indlæg med gaverne en af dagene.

God weekend
Anne

11 June 2012

Fødselsdagsbrunch

Har fødselsdag i morgen. Uhh hvor jeg glæder mig:-) Havde derfor min familie til brunch søndag formiddag. Det var rigtig hyggeligt med massere af snak og god mad.
Elsker at gøre alting klar til der kommer gæster. At rydde op, dække bord og arrangere blomster. Blomsterne har jeg plukket i min mors have og sat sammen som små buketter. Bordet dækkede jeg med alle mine kopper fra Green Gate. Det ser så fint ud med alle de forskellige mønstre.
En anden ting der er rigtig godt ved at have gæster er al den mad man skal lave. Kan rigtig godt lide af finde på hvad man skal lave og det at lave det. Hader bare at købe ind til det.
I morgen kommer der gæster igen. De kommer til aftensmad og lagkage. Det bliver da også ret spændende at se hvad jeg får i gave:-)

Anne

04 June 2012

De sidste par dage

Er blevet syg og bestiller ikke andet end at ligge på sofaen og strikke. Derfor sker der ikke så meget der er værd at skrive om. Her får I dog lige et par billeder fra de sidste par dage.
Denne lille isfugl fløj på vinduet i fredags, da jeg var på broderiskolen. Det er nogle utroligt flotte farver den har. Har aldrig set sådan en før.
Lørdag var min mor og jeg inde og se udstillingen "Mit hjem er mit slot" Det er så fint og hyggeligt der inde. Købte dog ikke noget og da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om, at jeg kun havde husket at tage dette ene billede.Surt!
I Søstrene Grene købte jeg lidt bomuldsgarn i pastelfarver. Ved endnu ikke helt hvad jeg skal bruge det til.