Pages

09 September 2014

Æblegrød, müsli og omplantning af blomster








Weekenden holdt vi hos mine forældre. Vi var på loppemarked i det lokale forsamlingshus, lavede æblegrød, bagte kage og lavede en virkelig god müsli. Overvejer nu muligheden for at spise morgenmad flere gange om dagen, men må nok hellere lade være. Müslien er lavet med havregryn, boghvede, græskarkerner og solsikkefrø. Det er blandet sammen med en blanding bestående af æblemos, dadler, kokosolie og kakao. Når det hele er blandet putter man det i ovnen og vupti så er der lækker morgenmad.
Jeg brugte også weekenden på at plante blomster om. Det er faktisk ret hyggeligt og fint blev det i hvert fald.
Aften gåtur med brombærplukning og færdiggørrelse af en jakke til Anton blev det også til. Skal lige have monteret den, så skal i få det færdige resultatet af se en af dagene.

03 September 2014

Onsdag

Cykler på arbejde, forbi marker og igennem skov. Fantastisk i det smukke morgendis.

En fin gave fra søde elever. Jeg bliver rørt når 4. klasses piger bruger deres lommepenge på en gave til deres lærer. Især når de siger årsagen er, at man er sød og pæn:)

Hentede verdens dejligste dreng i vuggestuen. Gik ud i verden, købte is og udforskede nye steder.

Puttede efterår i gryden. Verdens bedste tomatsuppe -hvis vi altså selv skal sige det.

Spiste suppen med osteboller og persille. Lys skal tændes, blomster fra haven i vasen -Hygge.