Pages

30 May 2014

Kr. himmelfartsferie

Anton og jeg har holdt Kr. himmelfartsferie hos mine forældre. Dagene har budt på afslapning, hygge, god mad, leg i haven og en smule shopping. Anton elsker at være ude. Lige så snart han har spist sin morgenmad vil han ud. Så tuller han rundt og kaster bold med hunden, samler sten og kigger på alle morfars maskiner.

 Vores morgenmad onsdag morgen inden vi skulle i vuggestue og på arbejde.

Smuk klematis i mine forældres have.



Verdens måske bedste jordbær dessert. Opskriften er fra Aarstiderne. Den består af marengs, rabarberkompot, is, flødeskum og jordbær. Perfekt kombination!

 Min yndlings te for tiden er mynteblade med kogt vand. Smager fantastisk og har en fin farve.
Både jordbær dessert og te blev nydt foran et lille bål i haven.

Min far, søster og hendes kæreste brugte fredagen på at fiske. De havde både torsk, fladfisk og hornfisk med hjem. Så aftensmaden i dag stod på røgede hornfisk og en salat med kold kogt tors, rejer, kaviar og dressing. Så lækkert.

No comments:

Post a Comment